Assistenten tager ikke telefonen
Start med hændelsesloggen
Indstillinger → API og integrationer → Hændelser. Blev et opkald afvist, står grunden der — og så kan I springe tjeklisten over:
- «Ingen assistent svarede på linjen» — linjen har ingen assistent tilknyttet. Gå til Assistenter, åbn den, der skal tage den, og vælg linjen. En nyoprettet SIP-linje starter altid sådan.
- «Alle samtidige linjer var optaget» — jeres plan giver et antal samtidige opkald, og de var i brug. Se Indstillinger → Abonnement.
- «Kontoen kunne ikke tage opkald» — abonnementet er ubetalt, opsagt eller over minutloftet.
Står der ingenting i loggen, nåede opkaldet os aldrig. Så er det tjeklisten herunder.
1. Er det viderestillingen?
Ring direkte til assistentens nummer under Indstillinger → Telefoni.
- Svarer den dér, er assistenten i orden, og fejlen er viderestillingen hos jeres teleselskab. Tjek koden eller selvbetjeningen — se Sådan viderestiller I jeres nummer.
- Svarer den heller ikke dér, så fortsæt nedad.
2. Er assistenten aktiv, og har den nummeret?
Under Assistenter skal assistenten stå som aktiv, og nummeret skal være tildelt den under Rediger → Identitet.
3. Er abonnementet aktivt?
Står der «Abonnementet er suspenderet» under Indstillinger → Abonnement, er en regning ikke betalt. Assistenten tager telefonen igen, når den er.
4. Er minutterne brugt?
Er Tillad forbrug ud over planen slået fra under Indstillinger → Abonnement, holder assistenten op, når månedens minutter er brugt, og den, der ringer, hører optaget.
5. Er der optaget?
På Basis tager assistenten ét opkald ad gangen. Ringer nummer to imens, er der optaget. Se antallet af samtidige opkald i Hvad koster TelefonAI?.
6. Er nummeret spærret?
Ringer I fra et nummer, der står under Indstillinger → Spærrede numre, tager assistenten ikke den.
Stadig intet?
Skriv til os med tidspunktet for opkaldet og nummeret, der blev ringet fra. Så kan vi finde det i loggen.
