Sådan skriver du en god instruktion
Den hyppigste fejl er at skrive, hvad assistenten skal være: venlig, professionel, imødekommende. En assistent, der kun ved, at den skal være venlig, siger goddag og står af.
Skriv i stedet de fem til ti ting, folk rent faktisk ringer om:
- book en tid
- flyt eller aflys en tid
- spørg om en pris
- spørg om åbningstider
- noget akut
For hver af dem: hvad skal den svare, og hvad skal den gøre bagefter. Det er den liste, der afgør, om assistenten er brugbar.
Skriv også, hvad den ikke skal. «Giv aldrig et overslag på en reparation» er lige så vigtigt som resten — og det er den slags, der ellers bliver fundet på.
Hvor du skriver den
Assistenter → vælg assistenten → Instruktioner. Teksten kan rettes når som helst, og ændringen gælder fra næste opkald.
Vil du vide, om den virker, så brug Ring mig op og prøv den på assistentens side. Du hører den præcis som en kunde — og du hører med det samme, hvor den står af.
