Spring til indhold

Bookingregler: varsel, vindue og frister

1 min læsning

Indstillinger → Kalender og booking. Her sætter I rammerne. Lad et felt stå tomt, hvis I ikke har en regel — så er der ingen.

Varsel

Hvor lang tid der mindst skal være, fra kunden ringer, til tiden begynder. Sættes i minutter, op til en uge.

Uden et varsel kan assistenten booke 09.59 til 10.00. Det opdager I, når kunden står i døren.

Vindue

Hvor langt ud i fremtiden en tid må lægges. Fra én dag og op til to år. En tandlæge indkalder et år frem; en frisør vil sjældent længere end fire uger, fordi kalenderen alligevel ikke holder.

Buffer

Tid mellem to aftaler, så I kan nå at rydde op, skrive journal eller trække vejret. Op til fire timer, men de fleste bruger fem til femten minutter.

Aflysningsfrist

Hvor sent kunden selv må aflyse, målt i timer før tiden. Efter fristen henviser assistenten til at ringe til jer — den aflyser ikke selv.

⚠️ Fristen gælder kunden, ikke jer. I kan altid aflyse fra kalenderen, også ti minutter før, hvis behandleren bliver syg.

Prøv reglerne af

Ring til jeres eget nummer og bed om en tid om ti minutter. Har I sat varslet til en time, skal assistenten afvise den og tilbyde noget senere. Det er den hurtigste måde at se, at reglerne sidder, som I tror.

Se også Hvad sker der, når der ikke er en ledig tid.

Var dette nyttigt?