Statistik: hvad tallene betyder
Statistik i topmenuen viser, hvordan det går, og om det går bedre end sidst. Vælg periode øverst, og vælg en enkelt assistent, hvis I har flere.
Opkald
| Tal | Hvad det siger |
|---|---|
| Antal | Hvor mange opkald assistenten har taget |
| Besvarelse | Hvor stor en del der blev taget — mod dem, der gav op |
| Afbrudte | Dem, der lagde på undervejs |
| Varighed | Hvor lange samtalerne er |
| Udfald | Hvad opkaldene endte med: booking, besked, omstilling |
| Nye numre | Hvor mange der ringede for første gang |
| Varmekort | Hvornår på ugen telefonen ringer |
SMS
Antal, udfald, segmenter (det, der trækkes fra puljen), frameldinger, hvilke flows der sender mest, og hvad det har kostet. Se Hvad er et segment.
Kalender
Bookinger, tabte tider, belægning og kilde — altså om tiden kom fra assistenten, fra jer selv eller udefra.
De to tal, jeg ville kigge på først
Udfald → omstillinger. Stiger de, mangler assistenten viden. Kig på de ubesvarede spørgsmål i vidensbasen og skriv svarene ind; tallet falder af sig selv bagefter.
Bookinger uden for åbningstid. Det er aftaler, I ellers slet ikke havde fået. De er den nemmeste måde at se, hvad assistenten er værd.
⚠️ Varmekortet er også en driftsoplysning: ligger toppen klokken otte om morgenen, er det dér, I skal have flest hænder — eller dét tidsrum, assistenten betaler sig mest.
Skal tallene videre?
Statistikken kan hentes gennem API'et, hvis den skal ind i jeres eget overblik. Se API og integrationer.
