Skip to content

Assistenten kunne ikke booke tiden

This article is only available in Danish.

2 min read

Hvorfor I skal kigge på det

Assistenten siger selv noget pænt til den, der ringer — «den tid er desværre taget» — og samtalen går videre. Bagefter ser opkaldet helt normalt ud. Der er bare ingen aftale i kalenderen.

Det er den dyreste fejl, der findes hos os: nogen ringede for at bestille tid og lagde på uden en. Derfor står hvert forsøg, der ikke lykkedes, i hændelsesloggen.

Find grunden

Indstillinger → API og integrationer → Hændelser. Find linjen «Tiden kunne ikke bookes». Selve grunden står i detaljerne, og den er ét af følgende.

«optaget» — tiden var taget

Den hyppigste, og som regel ikke en fejl: nogen nåede den før. Sker det tit på tidspunkter, I mener er ledige, er det næsten altid en kalender, vi ikke kan se ind i — en behandlers Google- eller iCal-kalender, hvor forbindelsen er faldet ud. Se Kalenderen siger «ikke forbundet».

«ukendtYdelse» — ydelsen kunne ikke bookes

Assistenten bad om en ydelse, den ikke må booke. Gå til Indstillinger → Ydelser og tjek tre ting på den:

  1. Er den aktiv?
  2. Må assistenten booke den? En ydelse, der kun tages i skranken, er med vilje lukket.
  3. Under Gælder for — er denne assistent med? En ydelse kan være åben for én assistent og lukket for en anden.

«ukendtBehandler» — behandleren kunne ikke bruges

Samme tre spørgsmål, men under Kalender og booking → Hvornår er de på arbejde. En fratrådt kollega, der stadig står i en gammel samtale, ender her.

«lukket» — I havde lukket

Tidspunktet lå uden for åbningstiden eller på en lukkedag. Er det forkert, så ret Kalender og booking → Åbningstider eller fjern lukkedagen.

«fortid» og «forVarsel» — tidspunktet var ikke muligt

«fortid» er et tidspunkt, der er passeret. «forVarsel» er jeres egen regel: for kort varsel eller for langt ude i fremtiden. Begge rettes under Kalender og booking → Bookingregler.

«Ændringen kunne ikke gennemføres»

Samme linje, men for en aflysning, en flytning eller et bookinglink. Detaljerne viser hvilket værktøj det var. Den almindeligste grund er, at aftalen ikke kunne findes på nummeret — assistenten aflyser kun aftaler, den kan knytte til den, der ringer.

Få besked, mens det sker

Hændelsesloggen er noget, I kigger i. Vil I opdage det samme dag, så slå notifikationer til under Indstillinger → Notifikationer.

Was this helpful?